Fade
Håndlavede keramik fade til din borddækning
Her på siden finder du mine håndlavede fade til forskellige formål. Du finder store serveringsfade, der er oplagte at bruge til sommerens grillmad og salater eller julens flæskestege. De små fade i sæt er perfekte til snacks, frugt eller tapas. Og så er der ikke noget som et smukt fad, der kan peppe hverdagens rester og rugbrødsmadder lidt ekstra op.
Her på siden finder du også smukke smykkefade, som passer perfekt på badeværelset eller ved sengen, når du vil lægge dine smykker fra dig, uden at de ligger og roder rundt og bliver væk.
Alle mine fade er håndlavet i stentøj og glasur, der kan tåle at komme både i mikroovn og opvaskemaskine. Det gør dem nemme at bruge i hverdagen, når de lige kan komme et smut i mikroovnen for hurtig opvarmning af maden.
Unikke serveringsfade i keramik
Hvert keramikfad bliver formet og glaseret i hånden her i mit værksted i Hou. Jeg arbejder i små partier og varierer glasurerne løbende, så du altid kan finde noget særligt. Farverne spænder fra afdæmpede jordtoner til mere legende nuancer, som f.eks. Colour Splash eller Stjernehimmel. Formerne varierer også mellem firkantede, ovale, bladformede og andre organiske former.
Brug fadene som du vil
Et stort fad er oplagt til salater, grønt, brød eller kager, mens de mindre fade passer godt til snacks, tapas eller morgenbordet. De små smykkefade er også blevet populære, og mange bruger dem som et fast sted at lægge ringe, armbånd og øreringe fra sig. Du kan sagtens kombinere flere størrelser og skabe dit eget udtryk på bordet.
Design selv dit serveringsfad
Har du lyst til at sætte dit eget præg, tilbyder jeg også personlige serveringsfade, hvor du selv vælger glasur fra mit glasurkartotek. Hvis du ønsker det, kan du også få præget et navn, dato eller hilsen i bunden af fadet. Det er en fin mulighed for at skabe noget helt særligt, enten til dig selv eller som gave.
Gaver med både brugsværdi og sjæl
Et keramikfad er en gave, der bliver brugt. Mange vælger dem til bryllup, fødselsdag eller som en personlig værtindegave. Og de små smykkefade er perfekte som en lille hilsen med tanke bag. Tag et kig på udvalget og find det fad, der passer bedst til dig, dit hjem eller en, du holder af.
