Små lysestager
Små lysestager i keramik – håndlavet til kronelys
Her finder du mine små lysestager i keramik – alle håndlavet med omhu og skabt til almindelige høje stearinlys, som også kaldes kronelys. Lysestagerne er perfekte, hvis du gerne vil tilføje lidt lys og varme uden at fylde for meget i rummet eller hvis du har en lille vindueskarm eller hylde, hvor der lige mangler lidt ekstra hygge.
Hver lille lysestage har en lille fordybning omkring lyset, så du kan dekorere den med små kogler, træflag eller andet, der gør opstillingen personlig og stemningsfuld.
Håndlavet og helt sin egen
Alle mine små lysestager til kronelys bliver lavet i hånden på mit værksted i Hou. De drejes, glaseres og brændes i små serier, og ingen af dem er helt ens. Nogle er runde og bløde i formen, andre lidt mere slanke. Men alle har det til fælles, at de er lavet med øje for detaljen og med kærlighed til keramikken.
Skab stemning med levende lys
De små stager passer fint ind i både store og små hjem. Du kan sætte én enkelt på sofabordet eller lave en lille opstilling i vindueskarmen. De fungerer også godt som en del af et stilleben med flere forskellige stager eller sammen med en fin vase og lidt nips, der betyder noget særligt for dig.
De er også oplagte som en del af borddækningen, hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af hverdagen eller en særlig anledning – uden at det må fylde for meget.
En fin gaveidé
En lille lysestage i keramik er også en god og personlig gave til en veninde, en mor, en værtinde eller bare én, du holder af. Den kan kombineres med et par smukke stearinlys eller et slankt adventslys, hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det.
Kig dig lidt omkring. Jeg håber, at du finder lige den lille håndlavede lysestage, der passer perfekt til dit hjem.
