Krus uden hank
Håndlavede keramik krus og kopper uden hank
Der er noget særligt ved at holde om et krus uden hank. Måske fordi det føles mere nærværende, at kunne mærke varmen fra teen eller kaffen i hænderne. Her på siden finder du mine håndlavede keramik krus og kopper uden hank – alle er drejet i hånden i stentøj og glaseret i små partier på mit værksted i Hou.


Enkle former og smukke farver
Mine keramik krus uden hank har en enkel og rolig form, men der er stadig stor variation i både farver, størrelser og udtryk. Formen er helt enkel, og det samme er nogle af farverne og glasurerne. Er du til mere spræl på dit krus, så kig på farverne ‘Rapsmark’, ‘Blåplettet’ eller ‘Berrylicious’ – dem kan man kun blive glad af at kigge på. Uanset hvilken glasur du vælger, er krusene gode til kaffe, te eller varm kakao. Og du får et stentøj krus uden hank, der er lavet til at blive brugt – og som samtidig tilføjer noget særligt til dit bord.
Er du mere til et mindre krus uden hank, så se nærmere på mine espressokopper. Og der er ingen, der siger, at der kun må være espresso i.
Koppen du rækker ud efter igen og igen
Kunder fortæller mig ofte, at de har fundet deres yndlingskrus her – det krus, de altid vælger, når de har brug for en stille stund eller en kaffepause. Et håndlavet keramik krus uden hank ligger godt i hånden, og med den glatte, bløde overflade bliver det hurtigt en fast følgesvend.
Mange vælger også at bruge dem som små skåle til f.eks. fredagsslik eller gulerodsstave – for hvem siger, at en kop kun kan bruges til kaffe?
Holdbare og lavet med omtanke
Alle keramik kopper uden hank er lavet i stentøj og brændt ved høje temperaturer, så de kan holde til både opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Glasurerne er naturligvis fødevaresikre, og fordi jeg påfører dem i hånden over flere omgange, får du et levende farvespil og et krus, der er helt sit eget.
En fin gaveidé
Et håndlavet krus uden hank er en oplagt gave – enten alene eller sammen med en pose god te eller kaffe (eller en god omgang fredagsslik). Måske til en ven, der har alt, eller til en kollega, der fortjener lidt ekstra fint i hverdagen. Eller måske bare til dig selv – fordi du ved, at det er de små ting, der gør en forskel, når hamsterhjulet ruller.