Jul 2025
Håndlavet julepynt i keramik og porcelæn
Julen er noget særligt her hos Ro Keramik. Her finder du håndlavet julepynt i keramik og porcelæn, skabt med ro, nærvær og kærlighed til det enkle udtryk. Hvert stykke er håndlavet, glassuren bliver malet på med pensel i flere omgange og derefter brændt på mit værksted i Hou. Allerede i sommermånederne begynder jeg at få idéer og procedure til den kommende sæsons julepynt.
Mit julepynt er skabt til dig, der elsker den rolige, naturlige jul. De små træer og lysestager passer lige så smukt på et dækket julebord som i vindueskarmen. Juleophængene er oplagte at bruge på juletræet, en grangren i en vase eller hængt op i vindue, hvor de kan sprede julehygge. Materialet har sin egen varme og glød, og mange vælger at tage det frem år efter år som en del af deres juletraditioner.
Smukt og stemningsfyldt keramik julepynt
Hver figur, hvert ophæng og hver lysestage har sin egen historie. Jeg former, glasurerer og brænder alt selv, så intet bliver helt ens. Det er netop dét, jeg elsker ved håndlavet keramik julepynt - at der er sjæl i hver eneste detalje.
Du kan finde alt fra enkle porcelænsophæng til klassiske juletræer i keramik, små stjerner, små hjerter, engle med guldhjerter og fine lysestager, som spreder et varmt skær i de mørke vinteraftener.
Personlig keramik julepynt med navn
Blandt mit julepynt finder du også små fugle i porcelæn, som har vinger af papir. Hver fugl er unik, og og nogle har vinger med gamle julesalmer, andre med smukt mønstret papir, jeg nøje har udvalgt. Vingerne kan nemt skiftes, hvis du ønsker at ændre udtrykket fra år til år.
Du kan også få skrevet et navn på fuglen med sirlig skrift i guld, hvis du vil gøre den ekstra personlig. Det er en oplagt gaveidé til bedsteforældre med barnebarnets navn på, eller som en særlig gave til de nybagte forældre til minde om deres barns første jul. Personligt keramik julepynt med navn er en lille, men meningsfuld gave, der får lov til at hænge fremme år efter år, og som bliver en del af familiens juletraditioner.
Et personligt valg til julen
Julepynt i keramik og porcelæn passer ind i næsten alle hjem. Du kan mikse og matche efter dit eget udtryk - lyst og minimalistisk eller mere rustikt og levende. Meget af den julepynt, du finder i min butik, vil du også kunne sætte sammen med dit andet pynt, uanset om det er minimalistisk eller har fuld fart på farverne. Mange af mine kunder vælger også at give keramik julepynt som julegave eller eller vært(inde)gave til sæsonens frokoster og fester. Det er en gave, der holder i mange år og får lov at være en del af december igen og igen.
Find dit nye yndlingsjulepynt
Udforsk kollektionen af håndlavet julepynt her i webshoppen. Jeg tilføjer løbende nye designs, og hver serie bliver kun lavet i små oplag. Måske finder du netop det stykke julepynt, der bliver en fast del af din jul de næste mange år frem.
