Sender alle hverdage
Håndlavet keramik
Specialbestillinger
Unika kunsthåndværk

FAQ

Her kan du finde svar på de hyppigste spørgsmål omkring bestilling, emner, levering mm.

Er der noget du mangler svar på, så kontakt mig endelig, så jeg kan hjælpe dig videre. Jeg kan fanges på email: rokeramik.dk@gmail.com

 

 


LIMITED EDITION og SÆSON-VARER


 

Hvornår og hvordan kan jeg købe de limited edition "OH my gosh!" krus ?

De sælges kun i særlige drops 3-4 gange om året. I kategorien kan du øverst læse den næste dato hvor de kan købes. 

Krusene bliver frigivet på den dato og klokkeslet og det er først til mølle. Når du har puttet et eller flere af krusene i kurven er de reserveret her i 15 min. Har du ikke afsluttet købet efter 15 min. frigives kruset igen til salg.

Der vil komme både krus med hank, krus uden hank, krus med snoet hank og kopper.

Krus/kopper i denne kategori bliver ofte udsolgt efter ganske få minutter. Jeg ved at nogle af jer ikke når at få fat i dem, men det er vilkårene i denne kategori, da alle emnerne er speciallavet og eftertragtede. De er alle håndmalede med op til 12 lag glasur og er en omfattende process. Derfor kan de heller ikke speciallaves på bestilling, da det er alt for tidskrævende at skulle lave et enkelt krus her og der.

 

 

 


LAGER STATUS og AFSENDELSER 


 

Kommer denne vare på lager igen og hvornår ?

De fleste emner kommer igen, og jeg fylder op løbende. Men præcist hvornår er oftest svært at svare på, da jeg har svært ved at følge med efterspørgslen. Når et emne bliver udsolgt kan du tilmelde dig en notifikationsmail, så du får besked når den er klar til køb igen.

 

Hvor ofte sender du pakker ?

Jeg sender pakker af sted på alle hverdage (ferier undtaget). I ferieperioder sender jeg ikke pakker af sted så ofte. I disse perioder vil det fremgå på forsiden af min webshop hvis leveringstiden er længere end normalt.

 

 


BYTTE og RETURRET


 

Kan jeg bytte det jeg har købt ?

Ja, du er velkommen til at bytte det du har købt. Du dfylder den returseddel der er vedhæftet din ordrebekræftelse og vedlægger i kassen og sender varen retur: Jeg refunderer pengene til det kort der er brugt til betaling. Du bestiller så blot den nye vare du ønsker med det samme, så du er sikret at den ikke bliver udsolgt. Du behøver på den måde ikke vente til den returnerede vare er sendt.

 

Hvor lang er returretten ?

Du har 14 dage fra modtagelsen af dine varer, til at give mig besked og returnere det du ønsker. Du betaler selv for returfragten og du skal sende direkte til min erhvervsadresse.

 

Hvor længe kan jeg bytte og returnere julegaver ?

Ordrer lagt fra 1/11 kan byttes og returneres frem til 15. januar

 

 

 


RUM-INDHOLD - STØRRELSER - OPVASKEMASKINE


 

Hvor meget indeholder dine krus og kopper ?

Krus indeholder cirka 3 dl.

Kopper indeholder ca 2 dl.

Espressokopper ca. 1 dl.

Dette er cirkamål, da jeg sjældent drejer efter en lineal. Dog er alt mit ler målt af i gram, så indholdet cirka rammer det samme rumindhold i de forskellige emner.

 

Hvis jeg bestiller to krus, er de så præcis samme størrelse ?

Nej - jeg drejer efter øjemål, lyst og inspiration og sjældent  efter mål. Derfor kan de præcise mål og formen godt variere på de enkelte emner. Det er med til at gøre mit keramik unik og særlig. Hvis du bestiller flere krus/skåle etc. sørger jeg altid for at de matcher så godt som det er muligt, med de emner jeg har tligængelig.

 

Kan det tåle opvasker ?

Ja, alt mit keramik kan tåle opvaskemaskine, ovn og microovn. Det er stentøj som er brændt ved  min. 1250 grader, så det tager ikke skade af at komme i opvaskeren. Enkelte glasurer anbefaler jeg dog at vaske op i hånden. Ikke fordi de ikke tåler opvasker, men fordi hulrummene i fx. krater- og krakeleringsglasurer kan samle bakterier og snavs fra det beskidte vand der slynges rundt i opvaskeren.

 

 

 


GLASURER og LER


 

Hvilken ler og glasur bruger du ?

De informationer deler jeg ikke af hensyn til min virksomhed. Men alle glasurer er testede og fødevaregodkendte i henhold til gældende lovgivning, så du trygt kan bruge dem i dagligdagen.

 

 

 


SPECIALBESTILLINGER OG ØNSKER


Kan jeg specialbestille dit keramik ?

Ja - jeg laver ofte bestillinger efter ønske. Det kan være krus med en særlig tekst eller dato. Eller fx. 8 ens krus i en given glasur.

Det er dog ikke alle emner der kan laves på bestilling. Men kontakt mig, så tager vi en snak om hvad du ønsker og om det er muligt.